Jeg hedder Anne Sofie, jeg er 32, gift, mor til 3 piger, og det er mig, der ligger hænder og sjæl til hver en ting, du finder her hos omhu keramik. Fra mit værksted i min baghave i Kolding, laver jeg produkter i stentøj, som ikke umiddelbart kender til årstiderne. De er tidsløse, så de kan forblive en del af de hjem, de flytter ud i. Det er her, jeg motiveres mest – at det kan blive her for altid.
Kernen i mit arbejde, og nok også et kendetegn for mig generelt, om end det i visse aspekter af livet kan være et arbejdspunkt i sig selv, er omhyggelighed. Ikke fordi jeg stræber efter perfektion, men fordi det er min rettesnor, og det er her jeg ved, at I også kan mærke min intention med produktet. Fordi jeg arbejder meget med rå overflader i kontrast til den blanke glasur, kræver det stor nænsomhed i mine processer.
Mit fokus igennem produktionen omhandler på den ene eller anden måde, altid hvordan taktilsansen vækkes, når keramikken holdes og bruges. Om det er en kop, en lågkrukke eller andet, så er den bearbejdet således at den hele vejen rundt, er en sanselig fornøjelse at bruge.
For mig er det en helhedsoplevelse at bruge keramik, hvor både kroppen og øjnene er i spil. Hvilket i øvrigt også er derfor jeg elsker leret, da det i sig selv, er en helkropsoplevelse at arbejde i.
Jeg elsker at udvikle og nørde et design, og intet kommer ud af mine hænder før mavefornemmelsen er rigtig. Netop dét håber jeg, I kan mærke når I modtager noget fra mig.

